Dejlige boliger i tæt-lav byggeri fra 1986.
Boligerne består af fem små blokke i to etager. De består af 23 stk. familieboliger fordelt på 2-, 3- og 4-værelses boliger, samt 6 stk. ungdomsboliger fordelt på 1- og 2-værelses boliger.
Alle lejligheder er udstyret med komfur, emhætte og køle-fryseskab.
Der er udsigt til Vejle Ådal, og stuelejlighederne har egen terrasse og fin lille have.
Det er attraktivt at bo i afdelingen. Her er dejligt at bo med kort afstand til butikscenter, skole, daginstitutioner, offentlig transport, bylivet mv.
Der er både plads til børnefamilier, enlige, unge under uddannelse. Der er en fælleshave med legeplads og bænke som danner rammen om hyggeligt samvær.
Busforbindelsen til området er gode og her er altid plads til bilen på parkeringspladsen.
Der er vaskeri i afdelingen.
Afdelingen har ikke elevator.
Det er tilladt at holde 1 hund eller 1 kat.